Skip to content

Information om coronavirus/COVID-19

Her på siden kan du læse information til danske rejsende og fastboende i Malaysia i forbindelse med udbruddet af coronavirus/COVID-19.
Siden er senest opdateret den 21. maj 2020 kl. 17.00 KL-tid.

LÆS OGSÅ HYPPIGE SPØRGSMÅL og SVAR HER

OPFORDRING TIL AT REJSE HJEM FRA MALAYSIA TIL DANMARK HURTIGST MULIGT

Rejsende på turist- og besøgsrejser samt studerende på midlertidige studieophold opfordres indtrængende til at rejse tilbage til Danmark straks. Der er nu meget få flyforbindelser ud af Kuala Lumpur.  Ved udlændinges afrejse fra Malaysia kræver myndighederne, at den udenlandske rejsendes ambassade udsteder et dokument, som bekræfter den pågældendes rejse (rejsen i Malaysia til lufthavnen og mulighed for at indrejse i hjemlandet). Rejsende bedes i god tid før rejsen henvende sig til ambassaden derom og sende kopi af pas og flybillet m.h.p. udstedelse af det krævede dokument. Ambassaden anbefaler, at man vælger den mest simple rejserute til Kuala Lumpur International Airport . Det vil på den malaysiske halvø sige landtransport frem for flytransport. Hvis man flyver til Kuala Lumpur for derfra at rejse videre ud af landet, bør man flyve til samme lufthavn, som flyet ud af landet afgår fra. Det bemærkes, at trafikken med indenrigsfly er ustabil.

Generelt har Udenrigsministeriet siden 13. marts 2020 rådet danske rejsende, der befinder sig ude i verden, til at rejse hjem, så snart det er muligt, i tæt dialog med dit rejsebureau, flyselskab eller forsikringsselskab. Denne opfordring gælder ikke, for danskere, der er fastboende i udlandet.

Udenrigsministeriet fraråder siden 18. marts i alle sine rejsevejledninger som minimum alle ikke-nødvendige rejser til alle verdens lande, herunder Malaysia. Vejledningen er foreløbigt gældende indtil 31.maj. Hvis du vælger at rejse alligevel - eller ikke at rejse hjem som turist - kan det påvirke dækningen af din rejseforsikring.

 

VEDR. INDREJSEFORBUD OG MULIGHEDER FOR HJEMREJSE: 

Den malaysiske regering indførte med virkning fra den 18. marts 2020 en række tiltag, som bl.a. omfatter rejserestriktioner.

Der gælder siden 18. marts 2020 et generelt indrejseforbud i Malaysia for udlændinge. Der er ikke sat nogen slutdato på dette indrejseforbud. Indrejseforbuddet gælder også indehavere af længerevarende visum, herunder arbejdsvisum. Udlændinge med permanent opholdstilladelse ("Permanent Residence")  samt indehavere med MM2H under særlige betingelser kan indrejse. Efter indrejse anbringes man straks i et karantænecenter eller på et karantænehotel i 14 dage på egen regning. Selvkarantæne i egen bolig er ikke en mulighed. 

Ambassaden har den 20. maj modtaget følgende fra de malaysiske myndigheder, der beskriver indrejseproceduren (herunder forudgående covid-test) for MM2H indehavere:

  1. Kindly provide your particulars namely name/nationality, passport number, country stranded at, and contact number as well as email address at the following link https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSdGmqIolPh06TQP- sMy3zMOr7lj0hhPmyxfiNsB8Wo_mB8Fsg/viewform. Upon doing so your names will be registered under Ministry of Tourism, Arts and Culture, Malaysia and will be shared with the Department of Immigration Malaysia.

  2. You will have to undergo the medical screening swab test at the country you are stranded at, of maximum 14 days before your arrival at Malaysia International Airport. Please provide the result of the test to the authority at the entry point. Positive covid 19 result will be deny entry and subject to other immigration procedures.

  3. Members of MM2H must agree to be quarantine for 14 days at assigned quarantine station and must prepare an undertaking letter stating your readiness to bear the cost of the 14 days accommodation. Non-negotiable.

  4. All the terms will be subject to latest Immigration procedures imposed at entry point which will be updated as see fit.

  5. This guidelines is effective as of 18 May 2020.

Vær opmærksom på, at de nærmere betingelser og procedurer endnu ikke er entydigt udmeldt. Der er formodningsvist tale om en ansøgningsprocedure, der kræver en egentlig tilladelse til rejse. Rejsende opfordres til at afvente en afklaring af proceduren, og i øvrigt kontakte immigration direkte for nærmere oplysninger.


Restriktioner indført af den malaysiske regering


Den malaysiske regering indførte med virkning fra den 18. marts en række restriktive tiltag. På en række områder er der blevet åbnet for mere aktivitet i samfundet med virkning fra den 4. maj 2020 gældende foreløbigt indtil 9. juni, men omfanget af åbningen kan variere fra delstat til delstat.

Blandt de væsentligste tiltag er:

  • Restriktioner på indrejse for alle turister og ikke-malaysiske besøgende. Implikationerne er beskrevet nærmere ovenfor.
  • Begrænsninger på forretninger. Fra den 4. maj kan de fleste forretninger genåbne. Det samme kan restauranter, forudsat at en række procedurer følges af restauranten og gæsterne (inkl. social afstand og registrering med navn og telefonnummer). Visse delstater har dog valgt at udsætte åbning af restauranter lidt endnu. I mange forretninger anvendes temperaturscannere. Nogle forretninger kræver også brug af maske.
  • Lukning af børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner.
  • Forbud mod forsamlinger (herunder religiøse forsamlinger).
  • Restriktioner på færdsel. Inden for en given delstat kan man nu færdes m.h.p. transport til arbejde, besøg i butikker m.v. Spadsereture og løbeture er nu generelt tilladt. Forbud mod andet end helt nødvendig transport over statsgrænser forbliver i kraft indtil videre.
  • Offentlig transport (tog, busser) fungerer, men med reduceret frekvens og i reducerede tidsrum. E-hailing-servicen GRAB kan benyttes i dag- og aftentimerne, men ikke i nattetimerne, så transport til lufthavnen kræver forudgående aftale med en chauffør.

I følge de foreliggende oplysninger, kræves det i forbindelse med transit i Kuala Lumpur mhp. at rejse videre ud af landet, at man ind- og udrejser i samme terminal. Man kan i Kuala Lumpur lufthavn ikke skifte fra KLIA til KLIA2 og vice versa. Vær opmærksom på, at nogle flyselskaber kun flyver til/fra KLIA, andre kun til/fra KLIA2.

Der er temperatur-scannere i Kuala Lumpur lufthavn også ved udrejse. Kun rejsende med en temperatur under 37,5 grader får lov til at udrejse.

De generelle anbefalinger for alle rejsende følger af Udenrigsministeriets rejsevejledning for Malaysia her


Sabah og Sarawak
De to malaysiske delstater på Borneo, Sabah og Sarawak, har deres egne immigrationsmyndigheder, hvilket betyder at indrejserestriktionerne til disse stater kan være anderledes end dem, der gælder for fastlands-Malaysia, jf. ovenfor. Malaysia Airlines har opdateringer om indrejserestriktionerne.

 

Muligheder for hjemrejse

Der er ikke direkte fly fra Malaysia til Danmark, og hvis du er i delstaterne Sarawak eller Sabah skal du først til Kuala Lumpur. Der er fortsat enkelte fly ud af Malaysia fra Kuala Lumpur, men situationen strammer til. Danskere, som ikke er fastboende, bør derfor udrejse snarest. Flere skandinaviske rejsende har benyttet rejsebureauet STAR TRAVEL (Tel. 0060126292177, www.startravel.com.my), som kan give et overblik over eventuelle ledige pladser. Forbindelsen med Qatar via Doha er blevet benyttet af mange danskere. KLM forventes at genoptage flyvningen mod Amsterdam fra ugen begyndende med den 25. maj.

Følg i øvrigt med på flyselskabernes hjemmesider og ambassadernes hjemmesider i de lande, hvor du planlægger at være i transit. Der kan være rejserestriktioner, krav om helbredsattester og forsikringer, eller ændrede ruter, så visse transitruter kan med kort varsel vise sig ikke at være en praktisk mulighed.

Følg også med her for løbende opdateringer på rejserestriktioner for flere lande. 

Flyselskab

Telefonnummer

Link til bookingside

Qatar Airways

+974 4023 0000

https://www.qatarairways.com/en/homepage.html

Malaysia Airlines

+6 1 300 88 3000

+6 03 7843 3000

https://www.malaysiaairlines.com/my/en.html

Malindo Air

+6 03 7841 5388

https://www.malindoair.com/

KLM

+60 3 7712 4555

https://www.klm.com/home/my/en

Emirates

+6 03 6207 4999

https://www.emirates.com/my/english/

Thai

+6 03 2034 6900

https://www.thaiairways.com/en_MY/index.page#

Air Asia

+91 80 4666 2222

+91 80 6766 2222

https://www.airasia.com/en/gb

Firefly

+603 8776 4755

https://www.airpaz.com/en/airlines/FY-FireFly?m=e&p=&k=firefly&c=&d=c&dm=&a=161111959&u=kwd-74835690077337:loc-112&l=2216&utm_source=bingads&utm_medium=cpc&utm_campaign=all_campaign&msclkid=c4d80c73d5f612824799521f376b958c

Singapore Airlines

Kuala Lumpur:+60 3 2618 6333

Kota Kinabalu:+60 88 485 450 / 451 / 452

Penang:+60 4 263 3201

https://www.singaporeair.com/en_UK/my/home#/book/bookflight

Information om afgange fra KLIA1: http://www.klia.com.my/flight-information/departures

Information om afgange fra KLIA2: http://www.klia.com.my/klia2/flight-information/departures


Indrejserestriktioner i Danmark og forholdsregler ved hjemkomst

Danskere uanset bopæl kan indrejse i Danmark. De nye indrejserestriktioner til Danmark, har i nogle tilfælde gjort det svært for ikke-danske statsborgere rejsende til Danmark at boarde fly fra udlandet. Hvis du har lovligt ophold og bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). 
Har du brug for at få lavet et ”certificate to board”, men er i tvivl om definitionen af et ’anerkendelsesværdigt formål’, kan du kontakte Rigspolitiets hotline på +45 7020 6044. Bemærk at ambassaden ikke kan attestere at indrejse i Danmark vil blive tilladt - det er politiets beslutning ved grænsen.

Læs også FAQ om hvad der udgør et anerkendelsesværdigt formål (engelsk) her.

Kommer du hjem fra privat rejse i udlandet opfordres du kraftigt til at holde dig hjemme i 14 dage efter hjemkomst. Den kraftige opfordring gælder både danskere og udlændinge, der indrejser i Danmark.

De pågældende bør under hjemtransport overholde de generelle retningslinjer for hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum, herunder i den kollektive trafik, og følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til befolkningen vedr. symptomer på COVID-19.

Efter hjemkomst bør man nøje følge Sundhedsstyrelsens generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning i samfundet.

Medarbejdere i sundhedssektoren, ældre- og plejesektoren eller området for socialt udsatte, som arbejdsgiveren vurderer varetager kritiske funktioner, kan tage kontakt til deres arbejdsgiver med henblik på aftale om vilkår for tilbagevenden til arbejde samt en konkret og individuel vurdering af, om den pågældende kan starte på arbejde umiddelbart efter hjemkomst.


Information til danskere bosat i Malaysia

Danskere bosat i Malaysia opfordres til at følge de lokale myndigheders information via nyhedsmedierne og nedenstående informationskanaler:

  • Pressemeddelelser om coronavirus/COVID-19 fra det malaysiske Sundhedsministerium findes her (tryk ”English” øverst i venstre hjørne for information på engelsk) og på Twitter her. På Twitterkontoen offentliggøres daglige tal for niveauet af lokal smittespredning samt den regionale fordeling. Sproget er oftest Bahasa, men der er også opdateringer på engelsk mindre hyppigt.
  • Du kan læse WHO’s råd om, hvordan du bedst beskytter dig.

De lokale sundhedsmyndigheder opfordrer personer, der oplever ikke-akutte symptomer på coronavirus/COVID-19, til, i første omgang, at tage kontakt til de lokale sundhedsmyndigheder på den dertil oprettede hotline på ét af følgende telefonnumre: +6 03 88810200, +6 03 88810600 eller +6 03 88810700. Eller kontakt dem på e-mail: cprc@moh.gov.my.

 

Behandling af COVID-19 smittede foregår udelukkende på offentlige hospitaler. Det gælder uanset om man har en privat sygeforsikring eller ej.

 

Kan jeg få forlænget mit malaysiske visum?

For turister på turistvisum: Som nævnt ovenfor, har den klare rådgivning fra de danske myndigheder siden den 13. marts været til danskere turister i udlandet, at de skal rejse hjem til Danmark hurtigst muligt. Det gælder stadigvæk. Der har gennem hele den malaysiske Movement Control Order (MCO), som trådte i kraft den 18. marts 2020 været regelmæssige fly til Danmark, og der går stadig fly. 

 

De malaysiske myndigheder har tilkendegivet at ville udvise fleksibilitet over for kortvarige (op til 14 dage) overskridelser af turistvisum (”overstay”) uden videre procedure eller sanktioner (som almindeligvis ellers er strafbart og desuden indebærer ”black-listing”, så ny indrejse er forbudt i længere tid). De malaysiske myndigheder har også tilkendegivet velvilje over for forlængelse af turistvisa for strandede turister, såfremt anmodningen understøttes af en erklæring fra den pågældende rejsendes ambassade. Ikke desto mindre er det fortsat ambassadens klare anbefaling, at alle turister udrejser snarest muligt (jf. den danske rejsevejeledning) og ikke forbliver i landet ud over et turistvisums gyldighedsperiode (”overstay”). De malaysiske regelsæt er ikke entydige – og erfaringsmæssigt er implementering ujævn. Som udgangspunkt vil ambassaden heller ikke kunne udfærdige ”støttebrev” for forlængelse af et turistvisum, da der generelt har været gode muligheder for at udrejse siden MCO blev indført.

Vær endvidere opmærksom på, at Udenrigsministeriet siden den 18. marts har frarådet ikke-nødvendige rejser til Malaysia (og andre lande). Det kan påvirke dækningen af rejseforsikringen hvis man som rejsende vælger ikke at følge denne vejledning. 

For fastboende med længerevarende visum: Henvendelser om visumforlængelser sker direkte til de malaysiske immigrationsmyndigheder. Der har været uklar kommunikation omkring visumregimet i Malaysia, med en ujævn regelfortolkning.


Nem adgang til vigtig information

Ambassaden opfordrer alle danskere i Malaysia til at registrere sig på Danskerlisten og hente udenrigsministeriets app Rejseklar. Danskerlisten giver os mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig. Du tilmelder dig Danskerlisten her.

Har du spørgsmål i forbindelse med coronavirus/COVID-19, kan du tage kontakt til den danske ambassade på telefonnummer: +6 03 2032 2001.

Uden for ambassadens åbningstid vil opkald blive omstillet til Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter, som også kan kontaktes direkte på: +45 33 92 11 12.

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen. På de danske myndigheders fælles informationssite kan du finde information om coronavirus/COVID-19.

For yderligere information se også Udenrigsministeriets hjemmeside.


Facebook-gruppe

Er du strandet uden for Danmark - eller er du udlandsdansker, der gerne vil hjælpe andre danskere i en svær situation? Udenrigsministeriet har oprettet en facebook-gruppe, så danskere i udlandet kan støtte op om hinanden. Tilmeld dig på https:/www.facebook.com/groups/danskereglobalt/